Et levende landskab
 

Landskabet forandrer sig hele tiden. Så længe vi stadig kan genkende de mest betydningsfulde og karakteristiske elementer, giver det ikke de store problemer. Siden den sidste istid for nogle tusind år siden, har Vadehavet udviklet sig i en enestående vekselvirkning mellem naturen og mennesket. Havets stigning og tidevandet efterlod deres aftryk i hele området og skabte de vide, åbne marskområder. Befolkningen formåede at tjene til føden på en unik måde, som vi stadig kan se. Hvis vi forvalter vores kulturelle rigdomme klogt, giver området chancer og muligheder for en bæredygtig og afbalanceret udvikling.

• Det gør det nødvendigt at involvere de mennesker, som bor, arbejder og besøger området samt udnytte de muligheder, området giver.

• For at overføre strategierne til en praktisk politik, som lokalsamfundene kan tilslutte sig, er det nødvendigt at styrke bevidstheden om kulturarven.

  Videregivelse af rigdommene

Det opfølgende projekt, LancewadPlan, løber fra 2005 til 2007 og er finansielt støttet af Interreg IIIB North Sea-programmet. LancewadPlan fokuserer på planlægning og forvaltning af vores unikke kulturlandskab og kulturarv.

En vision og en strategi
De to tyske forbundsstater Niedersachsen og Schleswig-Holstein, Danmark og Holland må sammen udvikle og nå frem til en vision og en strategi for bevaring, forvaltning og bæredygtig anvendelse af vores fælles arv. Vi har et fælles ansvar.

Fra 1999 til 2001 blev fortidens spor i landskabet undersøgt af Lancewad-projektet. Lancewad står for Landscape and Cultural Heritage of the Wadden Sea Region (Landskab og kulturarv i Vadehavsområdet). Projektet udarbejdede en detaljeret fortegnelse over alle de vigtige kulturelle kvaliteter i områdets landskab og kulturarv. Der blev kortlagt utallige eksempler og symboler på menneskets vekselvirkning med naturen, som værfter, sluser, møller, diger, fyrtårne og dæmninger. Det gør det muligt at aflæse vores egen historie i landskabet, ligesom vi aflæser linjerne i et elsket ansigt. Vi kan bruge disse værdifulde spor til bevidst at udvikle et levende landskab: økonomisk, socialt og historisk.

På Regeringskonferencen for Vadehavet i Esbjerg i 2001 blev ministrene enige om følgende centrale forvaltningsprincipper:

• Landskabet vil altid forandre sig. Det kan vi ikke hindre, men vi kan forsøge at forvalte udviklingen.

Vi skal finde svar på spørgsmål som: Hvordan påvirker landbrugsreformerne i den europæiske union vores landskab? Hvordan kan vi bedst bevare vores landsbyer samtidig med at vi bruger kulturarven som supplerende indtægtskilde? Hvor ønsker vi at være om 15-20 år, og hvilken strategi skal vi bruge for at nå denne vision?

Styrkelse af vores planlægning
I det første projekt så vi primært på enkeltelementer som værfter, diger og kirker, der er en del af kulturarven. Vi vil nu se på helheden, fordi det er elementerne i deres sammenhæng, som udgør kulturarven. Sådanne kulturmiljøer og områder med historisk interesse, som viser vigtige træk af områdets sociale og økonomiske udvikling, vil blive geografisk afgrænset og karakteriseret. Hvad er disse miljøers væsentligste karaktertræk? Er de noget særligt også på et internationalt niveau? Hvor ligger de primære forvaltningsproblemer? Hvad udgør de vigtigste trusler og muligheder, nu og i fremtiden? Med offentlig deltagelse og involvering af befolkningen kan vi nå de ambitiøse mål. Det er af stor vigtighed, at projektets resultater og anbefalinger er lokalt forankrede og kan støttes af en bred skare.